lørdag den 14. september 2013

Jeg går altid ud i haven for at finde et eller andet,som jeg kan pynte hjemmet op med. I dag fandt jeg lidt Agern,Sankt Hans Urt,Chrysantemum (også kaldet okseøje),Hosta og ikke mindst Rønnebær. Det hele blev sat i lidt våd oasis og står nu fint og pynter på sofabordet. En nem og billig måde at få lidt af sensommeren ind i stuen på. 



onsdag den 4. september 2013


For en del år siden købte jeg disse to pragtfulde figurer på et loppemarked.Jeg gav egentligt ikke ret mange kroner for dem, for ham,der solgte mig dem, syntes de var rædselfulde grimme.Jeg synes ikke, de er grimme...bare anderledes og det kan jeg godt lide.Figurerne står på mit badeværelse og pynter.Jeg ved desværre ikke,hvor gamle de er eller hvem,der har lavet dem. Ikke fordi jeg har salg for øjemed mere af ren og skær nysgerrighed.Jeg ved heller ikke om de er fremstillet i Danmark.Materialet er jeg også usikker på. Figurerne er meget tunge.Om de er hugget ud i sten eller formstøbt vides ej heller.Manden med piben i munden er 35 cm høj og vejer 3,8 kg.Kvinden med de sylespidse bryster er 26 cm høj og vejer 2,1 kg. Så ved du noget om figurerne er du meget velkommen til at sende mig en mail med informationer om mine tror jeg nok sjældne figurer.Min mail er mariannss@ofir.dk
                                                                                                      

søndag den 1. september 2013


 Fif og finurlighed 

Vigtig viden eller ligegyldig information :  Siden jeg var 15 år har jeg med jævne mellemrum lavet min egen simple ansigtsmaske,der virker.Jeg klasker et æg ud og skiller blommen fra hviden.Så smører jeg den snaskede hvide ud i hele hovedet.Lader det sidde og virke i ca.15 minutter til hviden er stivnet og det strammer godt op i huden.Skylder efter med koldt vand.Huden føles blød og lækker.Indimellem lægger jeg agurkeskiver ned i den snaskede hvide og teposer på øjnene...Og det koster ikke en bondegård....