Juletid er hyggetid og bagning med børnene. De elsker at være i køkkenet og være med til at lave lækkerier. Denne opskrift er en gammel,billig og simpel måde at lave lidt usundt slik til ungerne på.I vores familie er der tradition for, at holde store bagedag her hos os i den gamle købmandsgård 1. søndag i advent. Der hænges lyskæder op i haven og dagen afsluttes med æbleskiver og gløgg...Super hyggeligt....
Romkugler
Du skal bruge :
250 g havregryn
200 g sukker
125 g blød margarine
4-5 spsk kakao
1 dl kold kaffe ca.
Romessens (efter smag og behag...start fx. med 1 tsk...og smag, om der skal mere i).
Til at rulle i :
Sukker eller kokosmel
Alle ingredienserne blandes sammen og smages til med romessens.
Sættes herefter på køl 1 times tid (meget nemmere at arbejde med bagefter).
Nu skal massen rulles til små kugler svarende til det, du kan samle op med en teske.
Rulles i sukker eller kokosmel (måske noget helt andet).
Stilles koldt...hvis ungerne ikke har spist dem allerede :-)
God fornøjelse.