Genbrug dine gamle aviser. Det vil jeg gøre her i butikken.Sjov,fornuftigt og anderledes.
Fik ideen fra min mor,som lige har været en tur i Keneya og Tanzania.Hun var blandt andet på ballontur.Derudover var hun på besøg i nogle Masai landsbyer,hvor Masaierne stod og solgte deres fine kunsthåndværk.Ofte små ting som billeder,træsnit og smykker.Ting som ikke fylder ret meget...her er det så aviserne kommer ind i billedet.Masaierne havde foldet små bæreposer af aviser til turisternes indkøbte varer.En super god og en hyggelig måde at få sine varer pakket ind på.De får 5 af mig,som Etta Cameron ville have sagt.Det er da genanvendelse,der vil noget.Er det så aviser lavet af træ fra bæredygtig skovbrug,må det vel siges at være nærmest politisk korrekt.
Jeg vil senere her på bloggen vise dig,hvorledes du folder den fine lille bærepose.