Bedstefarskæg med marengs minder mig om min barndom. Min far,der ellers var slagter var også utrolig god til at bage.Ofte bagte han denne her lækre kage til os. Selvfølgelig med friske æg fra vores egne høns. Her får du opskriften på kagen og lidt vejledning til, hvordan du laver kagen.God fornøjelse :)
Ingredienser:
125 gram smør
125 gram sukker
4 æggeblommer
300 mel (hvede)
2 tsk. bagepulver
½dl. mælk (gerne sødmælk)
Fyld:
Jordbær /rabarbersyltetøj (brug friske rabarber eller syltetøj efter smag)
Marengs:
4 æggehvider
250 gram sukker
Bagetid 2x15 minutter 170 grader.
Smørret røres godt sammen med sukkeret.Evt.på røremaskine. |
Tag en grydeske og rør æggeblommerne i et ad gangen.Rør godt indimellem. |
Mel og bagepulver sigtes sammen og røres i skiftevis med mælken. |
Dejen fyldes i en smurt bradpande , som har størrelse ca. 23x33 cm. |
Kagen forbages ca. 15 minutter ved 170 grader C i almindelig ovn.Bages indtil overfladen er stiv og let gylden. |
Mens kagen bages de 15 minutter gøres marengsen klar.Æggehviderne piskes godt stive. Og 4 spsk. sukker piskes i.Resten af sukkeret vendes forsigtigt i. |
Kagen har nu bagt i 15 minutter.Den tages ud af ovnen og afkøles ganske kort tid. |
Jordbær rabarbersyltetøjet smøres i et jævnt lag udover kagen,så hele kagen dækkes. |
Marengsen fordeles udover hele kagen. Kagen sættes atter i ovnen og bager ca. 15 minutter til marengsen er gylden og sprød. |
Kagen er færdig og tages ud af ovnen. |
Skær kagen ud i fine stykker og spis den.....Velbekomme. |