tirsdag den 25. februar 2014

Hvide møbler

Nye hvide møbler i butikken. Må desværre stå i mellemgangen på grund af pladsmangel.Der kommer flere nye møbler på torsdag. I det lille skab står der farvede glas i finsk design.Kig forbi og spørg for pris.Der er varm kaffe på kanden.





Sofabord og lille skab er blevet solgt

mandag den 24. februar 2014

Inspiration til spisebordet.

Lidt inspiration til spisebordet fra Lene Bjerre design.
Tingene er fra mit eget hjem og er ikke til salg,men jeg køber gerne noget tilsvarende det viste.


søndag den 23. februar 2014

STEMNINGSBILLED FRA MIN HYGGE/LÆSEKROG I HAVEN.

STEMNINGSBILLED FRA MIN HAVE FEBRUAR 2014. BÆNKEN STÅR MED MASSER AF ALGER OG PATINA.OVERVEJER,OM DEN SKAL SLIBES NED OG MALES NÅR FORÅRET OG VARMEN RIGTIG KOMMER PÅ BANEN.MÅSKE ER DET SYND AT MALE DEN,SÅ DET SKAL LIGE OVERVEJES EN EKSTRA GANG,INDEN DER FINDES MALING OG PENSLER FREM.
HAVEN BUGNER AF DE FØRSTE FORÅRSBEBUDERE ERANTIS OG VINTERGÆKKER.SMUKT SER DET UD.DESVÆRRE FOR KOLDT TIL AT GÅ PÅ HAVEARBEJDE ENDNU.JORDEN ER ENDNU FOR BLØD, TIL MAN KAN LUGE.DER VIL BARE BLIVE REVET ALT FOR MEGET JORD MED OP.SÅ DET MÅ JEG DESVÆRRE VENTE LIDT MED ENDNU.MEN GUD,HVOR JEG GLÆDER MIG.

lørdag den 22. februar 2014

Cup Cakes

Hele familien er inviteret hjem til buffe i anledning af min fødselsdag.De mindre børn synes sikkert det er møg kedeligt at skulle have alt den voksen mad.Så derfor har jeg lavet et fad cup cakes til dem.De er lavet med en ganske almindelig grunddej en mørk med chokolade og en lys med vanilje.De lyse er pyntet med en lilla frosting og de mørke er pyntet med en lyserød frosting med hindbærsmag.Derudover er de drysset med lidt færdigkøbt krymmel. Når jeg lige får en ledig stund...sætter jeg opskriften på kagerne samt frostingen ind  på siden. God weekend. Ses.
Hermed opskrift på Cup Cakes :
Opskriften er udlånt fra Den Store Fødselsdagsbagebog fra Amo.
Tryk på billedet så du kan læse opskriften.


Jeg lavede en frosting således :

200 gram flødeost neutral
100 gram blødt smør
150 gram flormelis

Pisk osten og smør blød og luftig.
Pisk flormelis i

Jeg delte portionen i 2 lige store dele og tilsatte lilla pastafarve i den ene og lyserød pastafarve i den anden.Jeg brugte ca. 3 dyp med en tandstik af hver farve,så det er et minimum,der skal bruges.Pastafarve kan blandt andet købes hos Specialkøbmanden og koster ca.70,- for 4 forskellige farver. Kan også bruges,når du indfarver fondant. Den lyserøde smagte jeg til med hindbæressens.Der skal ikke ret meget til for at give smag
Til slut kom først den lilla frosting i en sprøjtepose og blev sprøjet fint ud på mine brune cup cakes og til sidst den lyserøde på de lyse cup cakes.
Hjertepynten og sølvkuglerne osv. er fra Dr. Øtker købt hos Kiwi.

onsdag den 19. februar 2014

Selv om det er vinterferie skal der jo ryddes op i skufferne alligevel.Her har jeg ordnet en af skufferne med gammelt bestik.Sølvgaflerne er blevet pudset i Silvo,som er yderst effektiv i jagten på snavset.Sølvet bliver meget hurtigt blankt,når du pudser det med Silvo.Bagefter blev det afvasket i ganske almindelig sulfovand for at få den grimme smag af Silvo´en af.For det er sandelig meningen,at man skal spise med sit gamle bestik.En skam at gemme det væk i skuffen.Nej,frem på bordet med alle de smukke ting,som er en fryd for øjet.
De elfenbensfarvede knive og de brune knive er med benskaft.De forreste hvide knive er med perlemor og ligger i den orginale æske fra Killerich (en butik,der var i Kjellerup en gang...nu hedder den vist Imerco).De bagerste knive er også med hvid perlemor,men er af nyere dato.... Manden mente,jeg mindede lidt om fru Hyacinth,da jeg gik fuldstændig bananos på sølvtøjet....

fredag den 14. februar 2014

Vinterferie i uge 8

                                                      Skrivepulten koster 475,-

lørdag den 8. februar 2014

Skrivepult

Sød antik hvid skrivepult findes snart i butikken. Er du interesseret  ? 

torsdag den 6. februar 2014

Valgte alligevel at pudse nogle af mine kobber ting og synes faktisk det pyntede lidt. Hvad synes du ...vil du hellere se dem med patina ?

onsdag den 5. februar 2014

tirsdag den 4. februar 2014

Gammelt sølv

I dag fik jeg taget billeder af lidt af mit sølvtøj.Det viste sølv er 2tårnet, I gamle dage kaldet pøbel-snavs.**Pøbelen var den lavest stående del af befolkningen** I min optik er det smukt,tidløst bestik med masser af sjæl og charme, som oser af nostalgi fra en svunden tid.



mandag den 3. februar 2014

Stemningsbilleder fra butikken

I weekenden både lørdag og søndag var jeg på Antik-Messe i Tinghallen i Viborg og fik masser af gode ideer til kommende investeringer til butikken.En flot messe med mange forskellige stande. Fik købt lidt sølv...så det blev ikke til så meget denne gang.Fik det billigt...sikkert fordi der ikke var nogen særlig proveniens og så er det åbentbart billigere...Nej,det var fordi, det "kun" var pletsølv og det er betydelig billigere end 3 tårnet fx.....dog ganske nydeligt alligevel.
Glemte helt at tage billeder derinde....men,det må man nok heller ikke gøre.
Så derfor bringer jeg bare lidt stemningsbilleder fra min egen butik.Sølvet tager jeg billeder af i morgen,tror jeg.




*****************
Pletsølv betegner sølvarbejde, hvor selve genstanden er lavet af tin, messing eller kobber, hvorpå man så valsede et stykke tynd sølvplade. Man har kendt til pletsølv siden 1743, og det blev hurtigt en stor succes pga. de lave omkostninger til råmaterialer. Senere lærte man sig at galvanisere, således at sølvlaget nu optrådte som et fint tyndt lag. Den sølvplet der frembringes i dag er oftest på messing, mens man før 1850 primært anvendte kobber. Går man på loppemarked, kræmmermarkeder og i antikvitetsforretninger ser man ofte bestik og såkaldt korpus pletsølv (korpus = rummelige genstande såsom vaser, frugtskåle m.v.). Prisen for en genstand i pletsølv bør ligge betydeligt lavere end samme genstand i f.eks. sterlingsølv, dog har alder, mestermærke, design og ikke mindst raritet meget stor indflydelse på prissætningen. At pletsølv vinder frem som samlerobjekt i disse år afspejles bl.a. af Bruun-rasmussens auktioner. For et par år siden var det aldeles utænkeligt at de skulle nedværdige sig i det usleste pøpel-snavs og sætte et stykke pletsølv til salg. Nu må også det hæderkronede gamle hus indse at der er penge i skidtet, og priserne på ædel og plet optræder ofte mistænkeligt tæt på hinanden.
Kilde : www.auktion-antik.dk