mandag den 3. februar 2014

Stemningsbilleder fra butikken

I weekenden både lørdag og søndag var jeg på Antik-Messe i Tinghallen i Viborg og fik masser af gode ideer til kommende investeringer til butikken.En flot messe med mange forskellige stande. Fik købt lidt sølv...så det blev ikke til så meget denne gang.Fik det billigt...sikkert fordi der ikke var nogen særlig proveniens og så er det åbentbart billigere...Nej,det var fordi, det "kun" var pletsølv og det er betydelig billigere end 3 tårnet fx.....dog ganske nydeligt alligevel.
Glemte helt at tage billeder derinde....men,det må man nok heller ikke gøre.
Så derfor bringer jeg bare lidt stemningsbilleder fra min egen butik.Sølvet tager jeg billeder af i morgen,tror jeg.




*****************
Pletsølv betegner sølvarbejde, hvor selve genstanden er lavet af tin, messing eller kobber, hvorpå man så valsede et stykke tynd sølvplade. Man har kendt til pletsølv siden 1743, og det blev hurtigt en stor succes pga. de lave omkostninger til råmaterialer. Senere lærte man sig at galvanisere, således at sølvlaget nu optrådte som et fint tyndt lag. Den sølvplet der frembringes i dag er oftest på messing, mens man før 1850 primært anvendte kobber. Går man på loppemarked, kræmmermarkeder og i antikvitetsforretninger ser man ofte bestik og såkaldt korpus pletsølv (korpus = rummelige genstande såsom vaser, frugtskåle m.v.). Prisen for en genstand i pletsølv bør ligge betydeligt lavere end samme genstand i f.eks. sterlingsølv, dog har alder, mestermærke, design og ikke mindst raritet meget stor indflydelse på prissætningen. At pletsølv vinder frem som samlerobjekt i disse år afspejles bl.a. af Bruun-rasmussens auktioner. For et par år siden var det aldeles utænkeligt at de skulle nedværdige sig i det usleste pøpel-snavs og sætte et stykke pletsølv til salg. Nu må også det hæderkronede gamle hus indse at der er penge i skidtet, og priserne på ædel og plet optræder ofte mistænkeligt tæt på hinanden.
Kilde : www.auktion-antik.dk