søndag den 10. marts 2013



Denne smukke vase er designet af Nils Thorsson.I 1958 etablerede han serien Tenera, ( som betyder det spæde,det spirrende og det glade), hvor han satte seks unge nordiske kunsthåndværkere til at designe motiver: Beth Breyen, Kari Christensen, Berte Jessen, Marianne Johanson, Inge-Lise Koefoged og Grete Helland-Hansen. Denne her vase er dekoreret og håndmalet af Inge-Lise Koefoged.Fremstår utrolig flot med sin meget blanke glasur.Et stykke kunstfajance fra den danske porcelæns fabrik Aluminia,som jo senere blev til Royal Copenhagen.
Vasen står smukt til pynt på mit marmor bord. Jeg sætter kun et par enkelte roser i den en gang imellem.Der er ikke plads til flere,da den er meget smal i halsen.Det er ikke nødvendigt at sætte noget i vasen,den er i sig selv pæn bare at have stående uden noget i.Den er meget efterspurgt på grund af sit smukke tidsløse design.Tror ikke der er lavet særlig mange af denne model.