Snart skal påskepynten findes frem.Der skal måske laves noget nyt.De fleste har  noget gammelt pynt som traditionen tro kommer frem år efter år.Jeg har selv den slags påskepynt..  foreksempel denne lille strikkede påskekylling med sin fine røde filthat på..Jeg ved ikke,hvem der har lavet den,Men jeg ved,hvem der har foræret mig den.Den har sine egen lille historie. Og har en helt særlig betydning for mig.
Jeg arbejdede for en del år siden på en neurologisk afdeling på et sygehus.Her passede jeg en middelaldrende kvinde,som var indlagt med en maglin tumor på hjernen.Hun vidste godt svulsten var ondartet og den eneste mulighed  hun havde for overlevelse var operation og fjernelse af tumoren.Chancen for operationen ikke ville lykkedes var stor,da svulsten sad et meget kompliceret sted...Det var lige op til påske.Patienten blev svagere og svagere og man indstillede til operation snarest muligt.Jeg havde patienten i bad og på badeværelset fortalte hun om sit liv med mand og børn.Hun var glad for at døtrene nu var blevt voksne og de kunne klare sig selv..når hun snart skulle dø.Trøstede hende med lægernes dygtighed nu om stunder og at hun sikkert ville få et langt liv,når opertationen var overstået. Man skal aldrig tage modet og håbet fra mennesker ,når det ser allermest sort ud for dem.For netop der, har man tværtimod brug for omsorg  trøst,støtte og forståelse.
Da patienten atter var tilbage på stuen bad hun mig åbne sin skuffe i sengebordet og tage den lille strikkede påskekylling med den røde filthat op af skuffen. Hun lagde den i min hånd og sagde "Den skal du have,fordi du har været så god ved mig"Giv dine børn den.Dagen efter rejste jeg på påskeferie sammen med min mand og børn.I den periode kæmpede Elin for sit liv og overlevelse .Hun var blevet opereret og havde fået fjernet sin hjernesvulst.........................Da jeg kom tilbage til afdelingen efter påskeferien stod Elin`s seng tom.Elin overlevede ikke..