søndag den 17. marts 2013

For mange år siden købte jeg på et lille jysk loppemarked denne gamle salmebog. Jeg vidste egentligt ikke, hvorfor jeg købte den.Men den var bare så anderledes og kostede ikke en formue.Jeg har jo altid købt og samlet alle mulige gamle ting og sager.Og denne her var bestemt ikke en undtagelse.Jeg       har gennem tiden forsøgt at indsamle oplysninger om den uden dog at kunne finde det helt store.Mon den er penge værd - tænker jeg og hvem har mon siddet i kirken sikkert søndag efter søndag med den i hænderne. Den bærer tydeligt præg af slitage og alder.Dens omslag er af lilla velour og rundt om er en ramme som ligner guld,hvad det nok ikke er.Der er guld på hver enkelt side hele vejen rundt på papirets yderkant.Ryggen er af stof;formodentligt bomuld i farverne grøn,lilla og guld ,måske.Det er en salmebog til kirke .Jeg kan ikke se, om der står guds andagt eller hus andagt.Bogen er trykt  i..Kjøbenhavn på det Kongelige Vajsenhuses forlag år 1877.Den er da lidt fin ik` ? Og så er den jo 136 år gammel.Jeg har aldrig set en magen til...Har du ?




Det første egentlige Vajsenhus i Europa blev stiftet i 1698 af August Hermann Francke i Halle (Tyskland).
I Franckes levetid blev der oprettet ikke mindre end seks Vajsenhuse i store, tyske byer.

Det Kongelige Vajsenhus blev stiftet af Frederik IV den 11. oktober 1727 som en institution for forældreløse og faderløse børn.


Kongen havde foræret stiftelsen den store bygning "Det Ridderlige Akademi" på Nytorv. Her havde man tidligere uddannet landkadetter. Bygningen blev indrettet til skoleformål og modtog på stiftelsesdagen, som også var kongens fødselsdag, de første 100 forældreløse børn. Stiftelsesdagen festligholdes stadig.




I 1740 tildelte Christian VI stiftelsen bibelprivilegiet og i 1778 fik de, under Christian VII, salmebogs-privilegiet. Disse privilegier tilhører Vajsenhuset den dag i dag og udgør en væsentlig del af skolens økonomi. I fundatsen for Det Kongelige Vajsenhus skriver Frederik IV bl.a.:

"Børnene skal vel grundes i Guds Kendskab og vel anføres i Læsen, Skriven og Regnen. Dernæst skal de oplæres i gode Sæder, og hvad videre, som kan gjøre dem beqvemme til Arbejde og Tjeneste."


Salmebogens historie
Salmebogen er både når det gælder indhold, udbredelse og anvendelse i en klasse for sig.
Udgivelsen af en ny, dansk salmebog er derfor også en bogbegivenhed af de helt store. I 2003 udkom Den Danske Salmebog i en ny, autoriseret udgave. At en salmebog er autoriseret betyder, at den er forordnet til brug i den evangelisk-lutherske kirke (folkekirken).
Det er Dronningen, der autoriserer en salmebog. Forgængeren blev autoriseret af Dronning Margrethe II’s far, kong Frederik IX i 1953. Det er altså 50 år siden, at salmebogen sidst er kommet i en ny, autoriseret skikkelse. Og Den Danske Salmebog, som nu er udkommet, er blot den 15. i rækken af autoriserede danske salmebøger siden reformationen i 1536.



Efter Københavns brand i 1795, hvor skolen brændte ned til grunden, flyttedes den til Købmagergade ved Runde Tårn.
Siden starten af 1800-tallet har skolen også optaget børn af enlige forsørgere.

Kostskoleafdelingen blev nedlagt i takt med, at de forældreløse børn kom i familiepleje.

Kilde: Historie, Kongeligt Vajsenhus.